Metro-naboer i København vælger støjdæmpning frem for genhusning

støjdæmpning københavnMetrobyggeriet, der efterhånden har været i gang i København siden 2012, har bragt en del gener med sig. I bagklogskabens lys, kunne man måske have ønsket sig en forudgående plan for støjdæmpning, inden metrobyggeriet for alvor gik i gang i København.

De viser sig nu, efter lange kampe mellem metrobyggeriet og Københavns beboere, at størstedelen af metro-naboerne vælger erstatning og støjdæmpningsløsninger frem for genhusning. Nabopakken, som løsningen hedder, trådte i kraft den 1. juli 2014, og giver metrobyggeriets 500 hårdest ramte naboer tre forskellige muligheder for at få støtte. Naboerne har fået bevilliget op mod 5.000 kroner per værelse, hvilket har resulteret i, at i alt kun tre ønsker at blive genhuset.  Udover størstedelen, der ønsker økonomisk kompensation og så selv finder en støjdæmpningsløsning samt de tre, der ønsker at blive genhuset, så har 16 valgt at Metro overtager deres bolig. Det har Metroselskabet oplyst til DR P4 København.

Støjdæmpning frem for at flytte fra København

Ifølge talsmand for Metronaboer i København og Naboer til Nørrebroparken, Søren Sandahl, så har størstedelen af naboerne valgt, at metrobyggeriet ikke skal styre, om de skal flytte eller ej. Netop derfor har størstedelen valgt, mod kompensation, at blive boende. Størstedelen af metro-naboerne i København har dog nok selv sørget for en eller anden form for støjdæmpning, da det for nogle ellers kan være helt umuligt at holde ud at blive boende.

Med en kompensation på 5.000 kroner om måneden – pr. værelse i Københavnerboligen – burde det da også være muligt, at finde en god støjdæmpningsløsning. For en fire værelses lejlighed kan du faktisk, som metro-nabo, komme helt op på en kompensation på 20.000 kroner om måneden. Ifølge Søren Sandahl vælger mange kompensationen, da de så har mulighed for at bruge pengene på henholdsvis støjdæmpning samt på at bo uden for København i deres sommerhus.

For høj kompensation?

Der har været en del polemik i Københavnom, at erstatninger på op mod 20.000 kr. om måneden er vanvittigt, men ifølge Søren Sandahl er dette en passende sum, da støjdæmpningsløsninger vil være den eneste måde at komme igennem metrobyggeri-perioden på.

Metro-naboerne i København vil over en lang periode være udsat for det han kalder helbredsmæssig støj, hvor han anser det for at være skadevolders pligt at kompensere, så den enkelte kan finde en passende løsning for støjdæmpning.

Støjdæmpning ER nødvendigt

Og ja, støjdæmpning er nødvendigt for Københavns støjplagede borgere. Faktisk advarer embedslægen om, at metrostøjen kan have store konsekvenser for både børn, ældre og gravide, hvis ikke de passer på. Ifølge embedslægen vil metroens døgnarbejde kunne give helbredsmæssige problemer for Københavns borgere, hvis ikke de sørger for støjdæmpning i deres omkringliggende boliger.

Især naboerne til Marmorkirken kan risikere alvorlige helbredsproblemer, hvis ikke de tager problematikken alvorligt, og sørger for at finde støjdæmpningsløsninger til vinduerne ud mod byggeriet. Ifølge støjeksperter, vil metrostøjen lyde som en plæneklipper, der kører i døgndrift udenfor vinduerne, hvilket ikke er ønskværdigt for nogen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>